Opskrifter på risengrød under dynen er populære. Jeg forstår godt hvorfor – det er en kuriositet. Det er sjovt. Ungerne synes det er fantastisk.
Men jeg har svært ved at se meningen.
Hvorfor skulle jeg hælde 320 gram ris og to liter mælk i min seng? Det lyder ikke som verdens mest hygiejniske idé.
Mormor kogte altid risengrød i sengen
Vås. Du har nok oplevet at din mormor satte grøden i dynerne for at koge den færdig. Enten gjorde hun det af samme grund som du har lyst til at gøre det nu. Du synes det kunne være sjovt at prøve.
Eller også gjorde hun det fordi hun var nødt til det.
I rigtig gamle dage. Dvs. lang tid før internettet blev opfundet. Da kogte man grød over åben ild eller på et komfur af støbejern. Hvis ikke hjemmet havde råd til et komfur, så bruge man kakkelovnen.
Åben ild og støbejern havde begge samme fordel: Eftervarme. Dvs. kokken behøvede ikke at bruge mere brændsel for at koge grøden færdig.
Sig goddag til gaskomfuret og høkassen
I starten af 1900-tallet blev komfurer med fast brændsel udskiftet til komfurer på gas. Først i byerne og senere på landet.
Det var fint. Renere. Billigere. Man kunne slukke for gassen når man ikke skulle bruge mere varme. Men for at koge risengrød skulle gassen brænde i 45-60 minutter. Det var dyrt. Gaskomfuret havde en stor mangel: Det havde ingen eftervarme.
Derfor fandt man på mere energibesparende metoder. Den mest populære var høkassen.
Hø holder godt på varmen. Ethvert køkken havde en høkasse i perioden 1900 – 1945. Efter 1945 blev gassen billigere og omkring 1970 begyndte man at udskifte gas med el.
Høkassen kunne holde maden varm i lang tid. Hvis grøden var bragt til kogepunktet kunne den holde en meget høj temperatur i høkassen. Høkassen kunne derfor erstatte den eftervarme der var i støbejernskomfuret.
Men hvad nu hvis man ikke havde en høkasse?
Tja, så kunne en god dyne klare opgaven. Men helt ærligt. Hvorfor skulle vi gøre det i dagens Danmark?
Besværligt og risiko for bakterier
Det kan godt være at jeg er kedelig, men jeg har svært ved at se det sjove i at lave mad i sengen.
Det er ikke hverken autentisk eller hygiejnisk.
Når du sætter grøden under dynen, kan fugten fra gryden ikke fordampe. Derfor opstår der et fugtigt miljø hvor bakterier stortrives.
Et menneske sveder cirka en halv liter vand om natten – hvor er den sved? – I dynen.
Hvornår har du sidst vasket din dyne? Eller skiftet sengetøj?
Det er ikke ualmindeligt at der lever små dyr i sengetøj og madras. Ikke skadelige, men alligevel ikke et sted jeg ville tilberede min mad.
Dér hvor jeg laver mad skal der være rent. For at lave mad i sengen skal du have en helt ren dyne.
Grøden må højst stå i sengen i 1-2 timer før bakteriefloraen gør den sundhedsskadelig.
Når grøden er færdig skal den have et opkog på komfuret for at dræbe sundhedsskadelige bakterier.
Hvis du spilder grød i dynerne skal de vaskes igen.
Pyh – det virker omstændigt. Det sparer hverken tid eller energi. Du bruger en del strøm på at vaske sengetøjet.
Den eneste fordel er at grøden ikke brænder på.
Men så har jeg et bedre forslag: Prøv min opskrift på sund risengrød. Den brænder heller ikke på.
Eller…
Lav din egen høkasse
Det er både autentisk, hygiejnisk og sparer energi. Det er ikke så svært.
Til at lave en høkasse skal du bruge:
- En trækasse med låg.
- Et liggeunderlag
- Et vattæppe
- En stor pude til låg
For trækassen og så er du klar til at lave risengrød i høkassen.
Du kan også fore kassen med hø, men det roder i køkkenet.
Hvis du vil have en moderne og professionel høkasse, kan du købe en termokoger. Jeg har ikke set dem i Danmark, men du kan sagtens få dem i udlandet. De er ret almindelige i det asiatiske køkken.
Den bruges bl.a. til slow cooking. På nettet fandt jeg et godt lille indlæg der viser hvordan den moderne høkasse ser ud: Thermal and Haybox Cooking.
Der findes endda en bog om at lave mad i høkasse: Mad i høkasse af Katrine Klinken.
God fornøjelse med risengrøden – uanset hvilken metode du vælger.
Zen says
Jeg har altid brugt en modificeret dynemetode.
Jeg vikler gryden ind i 1-2 rene viskestykker/håndklæder, derefter et sofatæppe som alligevel kun bruges til pynt. Endelig kommer dynen. Jeg har nu aldrig set pointen i at herefter komme det i sengen.
Høkassen ville også virke, selvom jeg nok ville droppe idéen med at isolere den med hø — hvorfor tilføje et sådanne tvivlsomt element, hvis man er bange for bakterier?
Personligt vil jeg nok aldrig bruge kassen. Det er et fint stykke værktøj hvis man bruger sådanne teknikker ofte, men for mig er det 1-2 gange om året. Kassen ville derfor bruge det meste tid på en hylde i et tvivlsomt hygienisk skur, og så er man jo ikke bedre stillet.
Så hellere, for mit meget beskedne behov, en kogevask om året.